Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det KwaZulu-Natal Prowins uun Süüdaafrika

Det KwaZulu-Natal Prowins (üüb Ingels: KwaZulu-Natal Province; üüb Zulu: Isifundazwe saKwaZulu-Natal) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurduast faan't lun. Uun a nuurd leit Eswatini, uun a nuurduast Mosambik, uun a uast de Indisk Oosean, uun a süüd det Uastkap Prowins, uun a waast lei Lesotho an det Freistoot Prowins an uun a nuurdwaast leit det Mpumalanga Prowins. Det hee 10.267.300 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Pietermaritzburg.

GeografiiBewerke

KwaZulu-Natal as at guardprowins faan Süüdaafrika. At lunskap hee trii soonen: flaak eegregiuunen, hüügelig flaaklun uun't inlun an uk tau soonen faan berger: a Drakensberger uun a waast an a Lebomboberger uun a nuurd. At kliima as uun't algemianen warem an fochtig, man uun det huucherlaanjen inlun kön't en wontrem uu so drüg an rocht kul wurd. Loongs a eeg sted iar troopisk walter, man daaling wurd heer flooksis sokerröör an troopisk früchten uunplaantet.

SteedenBewerke

Koord faan det KwaZulu-Natal Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Durban 2.786.046
2 Pietermaritzburg 475.238
3 Newcastle 291.484
4 KwaDukuza 134.525
5 Ladysmith 119.726
6 Mpumalanga 62.406
7 Tongaat 54.109
8 Kokstad 51.540
9 Richards Bay 50.533
10 Vryheid 47.365

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Koord faan a Munisipaliteeten faan det KwaZulu-Natal Prowins

At prowins hee ian steed-munisipaliteet (eThekwini) an tjiin distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 10.267.300 lidj: 5.388.625 faan a lidj san wüfhööd an 4.878.676 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun KwaZulu-Natal (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 80,9 % faan't befölkring uun't prowins snaaket Zulu (IsiZulu) an 13,6 % Ingels[4].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs at bantustan faan KwaZulu an dial faan't bantustan faan Transkei mä det Natal Prowins tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan von KwaZulu-Natal sant 2019:
  • ANC (44)
  • IFP (13)
  • DA (11)
  • EFF (8)
  • NFP (1)
  • MF (1)
  • ATM (1)
  • ACDP (1)
  • Det KwaZulu-Natal Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Sihle Zikalala faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 2004 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Willies Mchunu (2016-2019), Senzo Mchunu (2013-2016), Zweli Mkhize (2009-2013), S'bu Ndebele (2004-2009), Lionel Mtshali (1999-2004), Ben Ngubane (1997-1999), Frank Mdlalose (1994-1997).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 692.222 miljuunen Rand, wat 15,9 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. KwaZulu-Natal: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures