Dediar artiikel määnt det prowins. Luke uk bi Mpumalanga
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Mpumalanga Prowins (iar Uast Transvaal, 1994-1995; üüb Swaasi: Sifundza seMpumalanga) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. A nööm faan't prowins het Uast uun dön Swaasi, Xhosa, Süüd-Ndebele an Zulu Spriiken. At prowins leit uun a nuurduast faan't lun. Uun a nuurd leit det Limpopo Prowins, uun a nuurduast Mosambik, uun a süüduast lei Eswatini an det KwaZulu-Natal Prowins, uun a süüdwaast leit det Freistoot Prowins an uun a waast det Gauteng Prowins. Det hee 4.039.939 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Mbombela.

Det Mpumalanga Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

At waastdial faan Mpumalanga leit üüb at huuchveld, en huuch flaaklun, diarüüb en grat dial faan't inlun uun Süüdaafrika leit. Uun a nuurduast san a Drakensberger. Uun a uast faan a Drakensberger as at liichveld, wat subtroopisk plaanter hee. Üüb at liichveld leit at süüddial faan de Kruger-Natschunaalpark, wat det gratst wiljbewaaringsgebiit uun Süüdaafrika as.

SteedenBewerke

Koord faan det Mpumalanga Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 eMalahleni 311.657
2 Middelburg 163.809
3 Embalenhle 118.889
4 Tweefontein 95.457
5 Standerton 84.383
6 Ermelo 83.735
7 Bethal 60.780
8 Mbombela 58.670
9 eMkhondo 57.428
10 Delmas 52.125

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Koord faan a Munisipaliteeten faan det Mpumalanga Prowins

At prowins hee trii distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 4.039.939 lidj: 2.065.883 faan a lidj san wüfhööd an 1.974.055 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun Mpumalanga (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 30,8 % faan a lidj uun't prowins snaaket Swaasi (SiSwati), 26,4 % Zulu (IsiZulu), 12,1 % Süüd-Ndebele, 10,8 % Nuurd-Sotho an 6,2 % Afrikaans[4].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 üüs Uast Transvaal Prowins grünlaanjen, üüs det süüduast dial faan det Transvaal Prowins mä dialen faan a bantustanen KaNgwane, KwaNdebele, Gazankulu an Lebowa tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan Mpumalanga sant 2019:
  • ANC (22)
  • DA (3)
  • EFF (4)
  • VF+ (1)
  • Det Mpumalanga Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2018 as Refilwe Mtsweni-Tsipane faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: David Mabuza (2009-2018), Thabang Makwetla (2004-2009), Ndaweni Mahlangu (1999-2004), Mathews Phosa (1994-1999).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 323.722 miljuunen Rand, wat 7,4 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Mpumalanga: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures