Hoodütjwool eeben maage
Foehr.svg Tekst üüb Fering


En sidj faan de Salwer Biibel

Det Gootisk Spriik (üüb Gootisk: *𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺𐍉 𐍂𐌰𐌶𐌳𐌰 *gutisko razda) wiar en ütjstörwen uastgermaans spriik, wat faan a Gooten spreegen wurd. Det as det iansig auerlöwert skak faan dön uastgermaans spriiken an auer de soneemd Salwer Biibel (üüb Latiinsk: Codex Argenteus) faan Wulfila, tu liker tidj de äälst literaarisk auerlöwert skraftskak faan dön germaans spriiken. At spriik wurd üüb det Gootisk Alfabeet skrewen. En spriikwis faan't spriik, Krimgootisk, auerlewet tu det 17. of 18. juarhunert üüb't Krim.

HistooreBewerke

Uun det 4. juarhunert auersaat de gootisk baskop Wulfila mä’n skööl faan auersaatern a biibel uun’t gootisk. Bitu faan a Wulfilabiibel jaft at bluat letjet öler gootisk spriiktjüchnisen, hög ruuneniinskraften, a Skereins (biibelütjleiingen), en breegstak faan en kalender an uastgootisk uurkuntonerskraften ütj det 6. juarhunert. Efter a aanj faan dön gootisk riken ging uk det gootisk spriik tu det grat dial ferleesen. Bluat üüb det Krim hualeweilun, küd ham at spriik ap tu det 18. juarhunert hual, beföör det faan det Tataarisk Spriik, ian faan dön Türkisk Spriiken, ferdrüngen wurd.

GramatikBewerke

A hoodwurden uun det gootisk spriik hed fjauer faaler (nominatiiw, akusatiiw, genitiiw an datiiw) an uk en wokatiiw faal, wat wilemsis det likedening üüs de nominatiiw an likedening üüs de akusatiiw wiar.

Bispalen faan menelk, weipelk an sechelk hoodwurden:

menelk: 𐌳𐌰𐌲𐍃 dags (dai) weipelk: 𐌰𐍈𐌰 ahua (struum) sechelk: 𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳 waurd (wurd)
Faal Iantal Muartaal Iantal Muartaal Iantal Muartaal
nominatiiw 𐌳𐌰𐌲𐍃
dags
𐌳𐌰𐌲𐍉𐍃
dagōs
𐌰𐍈𐌰
ahua
𐌰𐍈𐍉𐍃
ahuōs
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳
waurd
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌰
waurda
wokatiiw 𐌳𐌰𐌲
dag
𐌳𐌰𐌲𐍉𐍃
dagōs
𐌰𐍈𐌰
ahua
𐌰𐍈𐍉𐍃
ahuōs
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳
waurd
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌰
waurda
akusatiiw 𐌳𐌰𐌲
dag
𐌳𐌰𐌲𐌰𐌽𐍃
dagans
𐌰𐍈𐌰
ahua
𐌰𐍈𐍉𐍃
ahuōs
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳
waurd
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌰
waurda
genitiiw 𐌳𐌰𐌲𐌹𐍃
dagis
𐌳𐌰𐌲𐌴
dagē
𐌰𐍈𐍉𐍃
ahuōs
𐌰𐍈𐍉
ahuō
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌹𐍃
waurdis
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌴
waurdē
datiiw 𐌳𐌰𐌲𐌰
daga
𐌳𐌰𐌲𐌰𐌼
dagam
𐌰𐍈𐌰𐌹
ahuai
𐌰𐍈𐍉𐌼
ahuōm
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌰
waurda
𐍅𐌰𐌿𐍂𐌳𐌰𐌼
waurdam