Nuurd-Matsedoonien
Tekst üüb Öömrang |
Nuurd-Matsedoonien, uk Makedoonien, (matsedoonsk Македонија, albaansk Maqedonia, amtelk Republik faan Nuurd-Matsedoonien (Република Северна Македонија/Republika Severna Makedonija) as en lun uun Süüduasteuroopa. Sant 1946 wiar Matsedoonien en dial faan Jugoslawien, 1991 as't suwereen wurden.
Република Северна Македонија Republika Severna Makedonija | |||||
| |||||
Amtelk spriak | Matsedoonsk, steedenwiis uk albaansk, türkisk, romani, serbisk an walachisk (arumeensk)[1] | ||||
Hoodstääd | Skopje | ||||
Stoot (skak) | Republiik | ||||
Stoot baas | President Stevo Pendarovski | ||||
Regiarang baas | Ministerpresident Zoran Zaev | ||||
Grate | 25.713 km² | ||||
Iinwenern | 2.057.284 iinwenern (31. Deetsember 2010[2]) | ||||
Iinwenern per km² | 79,83 Iinw./km² | ||||
BIP nominaal (2007)[3] | 7.497 Mio. US$ (123.) | ||||
BIP per iinwener | 3.659 US$ (2008)[4] | ||||
HDI | 0,801 (69.) | ||||
Münt | Matsedoonsk Denar | ||||
Suwereniteet | 8. September 1991 | ||||
Natsionaalhümne | Denes nad Makedonija (Денес над Македонија) | ||||
Natsionaalfeierdai | 2. August (Apstant faan 1903) an 8. September (Suwereniteet) | ||||
Tidjsoon | UTC+1 MEZ UTC+2 MESZ (Maarts bit Oktuuber) | ||||
Autokääntiaken | MK | ||||
TLD | .mk[5] | ||||
Tilefoonföörwool | +389 | ||||
Mä Griichenlun jääw't juarloong stridj auer di nööm, auer't uk uun Griichenlun prowinsen mä disalew nööm jaft. Di 12. Jüüne 2018 as beslööden wurden, dat Matsedoonien di nööm anre skal tu: Република Северна Македонија/Republika Severna Makedonija (Republiik Nuurd-Matsedoonien of Republiik Nuurdmatsedoonien).
A prowinsen uun Griichenlun het Uast-Makedoonien an Thraakien, Madel-Makedoonien, Waast-Makedoonien.
Makedoonien
BewerkeMakedoonien as uk di nööm faan en grater regiuun üüb a Balkan. Det lingt auer di stoot Nuurd-Matsedoonien henwech iinuun Bulgaarien an Griichenlun.
Oner Alexander di Grat lingd det ual Makedoonien widj hen bit Mesopotaamien.
Stääden an gemeenen
BewerkeSteed | Stääd | Iinwenern | Numer(n) |
---|---|---|---|
1. | Skopje | 506.926 | 1 bit 11 |
2. | Bitola | 74.550 | 13 |
3. | Kumanovo | 70.842 | 27 |
4. | Prilep | 66.246 | 33 |
5. | Tetovo | 52.195 | 41 |
6. | Veles | 43.716 | 43 |
7. | Štip | 43.652 | 37 |
8. | Ohrid | 42.033 | 31 |
9. | Gostivar | 35.847 | 20 |
10. | Strumica | 35.311 | 39 |
Futnuuten
Bewerke- ↑ www.sobranie.mk: Assembly of the Republic of Macedonia
- ↑ Stootelk Statistik Büroo
- ↑ International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, April 2008
- ↑ http://www.welt-blick.de/staat/mazedonien/bruttoinlandsprodukt.html (ufrepen di 18. Janewoore 2009)
- ↑ Official Journal of the European Communities: Prowisoorisk code.
- ↑ Fulkstäälang 2002