Tekst üüb Öömrang
39.933333333333116.38333333333

Peking (sjineesk 北京Pinyin Běijīng, W.-G. Pei-ching, Tu uunharkin uunklike! [pei˨˩tɕiŋ˥˥] , dialwiis uk bi üs Beijing) as det hoodstääd faan Sjiina an wel auer triidüüsen juar ual. Di nööm bedüüdet nuurdelk hoodstääd, an Nanjing as det süüdelk hoodstääd. Peking as daalang en regiarangsstääd an sodenang direkt at regiarang onersteld. Hat hää det funksion faan en prowins.

Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Peking 北京市 (sjineesk: Běijīng Shì) (China)
Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì) (China)
Peking 北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Grünjdooten
Stoot Sjiina

Regiarangsstääd

Peking
Hööchde 63 m
Grate 16.807,8 km²
Iinwenern 20.690.000
Iinwenern/km² 1.231 Iinw./km²
ISO 3166-2 CN-11
Postkääntaal 100000
Tilefoonföörwool 10
Wääbsteed www.ebeijing.gov.cn
Politiik
Bürgermääster Wang Anshun
Koord faan Peking
Koord faan Peking
Koord faan Peking

Iindialang

Bewerke
 
Stääddialen an distrikten faan Peking

Det banenstääd faan Peking (ruad an blä) hää sääks distrikten:

  • Chaoyang (朝陽區 / 朝阳区Cháoyáng Qū),
  • Dongcheng (東城區 / 东城区Dōngchéng Qū, uastelk ualstääd<ruad>),
  • Fengtai (豐台區 / 丰台区Fēngtái Qū),
  • Haidian (海澱區 / 海淀区,  'Hǎidiàn Qū),
  • Shijingshan (石景山區 / 石景山区Shíjǐngshān Qū),
  • Xicheng (西城區 / 西城区Xīchéng Qū, waastelk ualstääd<ruad>),

Trinjam a banenstääd (green) lei sääks distrikten muar:

  • Mentougou (門頭溝區 / 门头沟区Méntóugōu Qū),
  • Fangshan (房山區 / 房山区Fángshān Qū) – Kreis Fangshan bis 1986,
  • Tongzhou (通州區 / 通州区Tōngzhōu Qū) – Kreis Tongxian bis 1997,
  • Shunyi (順義區 / 顺义区Shùnyì Qū) – Kreis Shunyi bis 1998,
  • Changping (昌平區 / 昌平区Chāngpíng Qū) – Kreis Changping bis 1999,
  • Daxing (大興區 / 大兴区Dàxīng Qū) – Kreis Daxing bis 2001.

Widjer ap uun't nuurden (güül) lei sjauer lundistrikten, diar uk tu Peking hiar:

  • Stääddistrikt Pinggu (平谷區 / 平谷区Pínggǔ Qū) – Kreis Pinggu bis 2001,
  • Stääddistrikt Huairou (懷柔區 / 怀柔区Huáiróu Qū) – Kreis Huairou bis 2001.
  • Kreis Miyun (密雲縣 / 密云县Mìyún Xiàn),
  • Kreis Yanqing (延慶縣 / 延庆县Yánqìng Xiàn).

Kliima

Bewerke
Temperatuuren, rin an snä uun Peking
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 1,6 4,0 11,3 19,9 26,4 30,3 30,8 29,5 25,8 19,0 10,1 3,3 Ø 17,7
Min. Temp. (°C) −9,6 −6,9 −0,6 7,2 13,2 18,2 21,6 20,4 14,2 7,3 −0,4 −6,9 Ø 6,5
Rin of snä (mm) 3 6 9 26 29 71 176 182 49 19 6 2 Σ 578
Stünjen sanskiin (h/d) 6,5 6,8 7,8 8,2 9,3 9,1 7,2 7,4 8,1 7,3 6,4 6,0 Ø 7,5
Rindaar (d) 1 2 2 3 4 6 10 9 4 3 1 1 Σ 46
Focht uun a loft (%) 45 49 52 48 52 62 78 80 71 66 60 51 Ø 59,6
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
1,6
−9,6
4,0
−6,9
11,3
−0,6
19,9
7,2
26,4
13,2
30,3
18,2
30,8
21,6
29,5
20,4
25,8
14,2
19,0
7,3
10,1
−0,4
3,3
−6,9
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
3
6
9
26
29
71
176
182
49
19
6
2
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det

Sasterstääden an -regiuunen

Bewerke

Stääden

Bewerke
Ferianagt Stooten  sant 25. Febrewoore 1980: New York City, USA
Serbien  sant 14. Oktuuber 1980: Belgrad, Serbien
Peruu  sant 21. Nofember 1983: Lima, Peru
Ferianagt Stooten  sant 15. Mei 1984: Washington, D.C., USA
Spoonien  sant 16. September 1985: Madrid, Spoonien
Brasiilien  sant 24. Nofember 1986: Rio de Janeiro, Brasiilien
Sjiisklun  sant 14. September 1987: Köln, Sjiisklun
Turkei  sant 20. Jüüne 1990: Ankara, Türkei
Egypten  sant 28. Oktuuber 1990: Kairo, Egypten
Indoneesien  sant 4. August 1992: Jakarta, Indonesien
Pakistaan  sant 8. Oktuuber 1992: Islamabad, Pakistan
Thailun  sant 26. Mei 1993: Bangkok, Thailun
Argentiinien  sant 13. Jüüle 1993: Buenos Aires, Argentiinien
Korea Sud  sant 23. Oktuuber 1993: Seoul, Süüdkorea
Ukraine  sant 13. Detsember 1993: Kiew, Ukraine
Sjiisklun  sant 5. April 1994: Berlin, Schiisklun
Belgien  sant 22. September 1994: Brüssel, Belgien
Wjetnam  sant 6. Oktuuber 1994: Hanoi, Vietnam
Neederlunen  sant 29. Oktuuber 1994: Amsterdam, Neederlunen
Ruslun  sant 16. Mei 1995: Moskau, Ruslun
Frankrik  sant 23. Oktuuber 1997: Paris, Frankrik
Itaalien  sant 28. Mei 1998: Rom, Itaalien
Kanada  sant 18. Oktuuber 1999: Ottawa, Kanada
Austraalien  sant 14. September 2000: Canberra, Austraalien
Grichenlun  sant 10. Mei 2005: Athen, Griichenlun
Ungarn  sant 16. Jüüne 2005: Budapest, Ungarn
Rumeenien  sant 21. Jüüne 2005: Bukarest, Rumeenien
Kuuba  sant 4. September 2005: Havanna, Kuba
Filipiinen  sant 14. Nofember 2005: Manila, Philippinen
Ferianagt Könangrik  sant 10. April 2006: London, Ferianagt Könangrik
Etioopien  sant 17. April 2006: Addis Abeba, Äthiopien
Nei-Sialun  sant 10. April 2006: Wellington, Nei-Sialun
Finlun  sant 14. Jüüle 2006: Helsinki, Finlun
Kasachstaan  sant 16. Nofember 2006: Astana, Kasachstan
Israel  sant 21. Nofember 2006: Tel Aviv-Jaffa, Israel
Portugal  sant 22. Oktuuber 2007: Lisabon, Portugal

Regiuunen

Bewerke
Jaapan  sant 14. Marts 1979: Präfektur Tokio, Japan
Frankrik  sant 2. Jüüle 1987: Île-de-France, Frankrik
Sudafrikoo  sant 6. Detsember 1998: Prowins Gauteng, Süüdafrikoo
Spoonien  sant 17. Janewoore 2005: Autonoom Gemianskap Madrid, Spoonien

Luke uk diar

Bewerke
  Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Peking 

  Wääblink-kataloog tu Peking uun't Curlie Project (iar:DMOZ, üüb huuchsjiisk)

Futnuuten

Bewerke