Hoodütjwool eeben maage
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag faan Belgien

Belgien [ˈbɛlgi̯ən], amtelk det Köningrik faan Belgien (üüb Holuns: België an Koninkrijk België, üüb Fraansöösk: Belgique an Royaume de Belgique) as en lun uun a nuurdwaast faan Euroopa. Uun a nuurd leit Holun an uun a uast lei Tjiisklun an Luksemborig. Det hee 11.376.070 lidj (2018)[1]. At hoodsteed faan't lun as Brüssel.

GeografiiBewerke

Geograafisk LaagBewerke

Belgien leit twesken amanbi 51° an 49° (faan a nuurd tu a süüd) an 2° an 6° (faan a waast tu a uast). At lun as amanbi twaalewsis letjer üüs Tjiisklun.

At lun dialt grensen mä fjauer lunen. Det lingst grens (556 km) faan't lun wurt mä Frankrik an det kurtst (130 km) mä Luksemborig diald. At lun dialt uk en 478 km lung grens mä Holun an en 133 km lung mä Tjiisklun. A eeg faan Belgien as 66.5 km lung.

LunskapBewerke

BergerBewerke

De huuchst berig uun Belgien as de Botrange, wat uun a uast faan't lun leit.

StruumerBewerke

De lingst struum uun Belgien as de Scheldt Struum, wat sin kwel uun Frankrik hee an troch Belgien tu a nuurd iin uun't Nuurdsia uun Holun leept.

Indialing faan FerwaltingBewerke

Belgien hee 10 prowinsen:

# Prowins Grate (km²)[2] Lidj (2018)[3] Hoodsteed
1 Antwerpen 2867 1.847.486 Antwerpen
2 Fleemisk-Brabant 2106 1.138.489 Löwen
3 Hennegau 3786 1.341.645 Berger
4 Limborig 2422 870.880 Hasselt
5 Lüttich 3862 1.105.326 Lüttich
6 Luksemborig 4440 283.227 Aarel
7 Namur 3666 493.073 Namur
8 Uastflandern 2982 1.505.053 Gent
9 Waloonisk-Brabant 1091 401.106 Wavre
10 Waastflandern 3144 1.191.059 Brügge

HistooreBewerke

Efter det Belgisk Rewolutschoon wurd at lun 1830 suwereen. En parlamentaarisk monarchii wurd apsaat an Leopold von Sachsen-Coburg tu de iarst köning neemd. Leopold II., dring faan de iarst köning, keeft a Kongo üüs priwaat eegendoom. Efter brutaal behanlingen faan dön iinbäären (at wurd toocht, dat 10 miljuunen mensken troch slaawerei an twangswerk am’t leewent kimen hed) uun det wiartskapelk ütjbüüding faan a Kongo internatschunaal bekäänd wurden wiar, moost Leopold at gebiit 1908 üüs kolonii tu de belgisk stoot uftreed. Uun de Iarst Wäältkrich wurd det neutral Belgien faan det Tjiisk Rik efter de Schlieffen-Ploon auerfeelen an faan det tjiisk armee bal hial iinnimen. Uun de Naist Wäältkrich wurd at lun weler besaat. En tol- an wiartksapsiinhaid mä Holun an Luksemborig wurd 3. Febrewoore 1958 uun den Haag ferianbooret an hee 1. Nofember 1960 uun kreeft treeden. Belgien as ian faan a grünjleierstooten faan det Europeeisk Wiartskapsgemianskap an hee en wichtig rol uun det europeeisk ianigungspruses spelet.

PolitiikBewerke

Belgien as sant 1949 lasmaat faan NATO.

KwelenBewerke

  1. Belgium, citypopulation.de
  2. Belgium, citypopulation.de
  3. Belgium, citypopulation.de