Frankrik/fe

Tekst üüb Fering

Frankrik, amtelk det Fraansöösk Republiik (üüb Fraansöösk: France [fʁɑ̃s] an République française [ʁepyblik fʁɑ̃sɛːz]), as en lun uun a waast faan Euroopa. Uun a nuurduast lei Belgien an Luksemborig, uun a uast Tjiisklun, a Sweits an Itaaljen, uun a süüd det Madlunsia, Spanje an Andora an uun a waast leit at Atlantik an uun a nuurdwaast de Ingels Kanool. Bit üüb Frankrik uun Euroopa, hee't lun auersiagebiiten uun Süüdameerika (Fraansöösk Guyaana), uun det atlantisk, pasifisk an det indisk otseaanen an uk uun Antarktikaa (Adélielun). Det lun hee 64.812.052 lidj (2019)^[1]. Det hoodsteed faan't lun as Pariis. Frankrik as lasmoot uun a NATO, at EU an dön Feriand Naschuunen.

Geografii

Geograafisk Laag

Frankrik uun Euroopa (at feestlun, Korsika an letj eilunen, wat diaram lei) leit för’t miast twesken 51° an 41° (faan a nuurd tu a süüd) an 5° an 9° (faan a waast tu a uast). At lun as amanbi tausis grater üüs Tjiisklun. Det as det traadgratst lun uun Euroopa.

At lun dialt grensen mä aacht lunen. Det lingst grens (646 km) faan't lun wurt mä Spanje an det kurtst (6 km) mä Monako diald. At lun dialt uk en 556 km lung grens mä Belgien, en 525 km lung mä a Sweits, en 476 lung mä Itaalien, en 418 km lung mä Tjiisklun, en 69 km lung mä Luksemborig an en 55 km lung mä Andora. A eeg faan Frankrik as 3427 km lung.

Lunskap

Berger

De huuchst berig uun Frankrik as Mont Blanc (4.810 m), wat uun a süüduast faan't lun leit.

Struumer

De lingst struum ban’t lun as de Loire, wat iin uun't Atlantik leept.

Steeden

Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:

#

Steed

Lidj (2017)^[2]

Koord

1

Pariis

2.187.526

Frankrik/fe (Frankreich)

Pariis

2

863.310

3

Lyon

516.092

4

Toulouse

479.553

5

Nice

340.017

6

Nantes

309.346

7

Montpellier

285.121

8

Strassburg

280.966

9

Bordeaux

254.436

10

Lille

232.787

Iindialing faan Ferwalting

Frankrik hee 101 Departmenten (96 uun Euroopa an 5 uun't auersia).

Frankrik uun Euroopa hee sant de 1. Janewoore 2016 13 regiuunen:

#	Nööm	Grate (km²)	Lidj (2021)^[3]	Hoodsteed
1	Auvergne-Rhône-Alpes	69.711	8.092.598	Lyon
2	Bourgogne-Franche-Comté	47.784	2.786.205	Dijon
3	Bretagne	27.208	3.371.297	Rennes
4	Centre-Val de Loire	39.151	2.562.431	Orléans
5	Grand Est	57.441	5.524.817	Strassburg
6	Hauts-de-France	31.806	5.977.462	Lille
7	Île-de-France	12.012	12.326.429	Pariis
8	Korsika (Corse)	8680	349.273	Ajaccio
9	Normandie	29.907	3.306.092	Rouen
10	Nouvelle-Aquitaine	84.036	6.039.767	Bordeaux
11	Oksitaanien (Occitanie)	72.724	5.985.751	Toulouse
12	Pays de la Loire	32.082	3.838.060	Nantes
13	Provence-Alpes-Côte d’Azur	31.400	5.089.661	Marseille

Guadeloupe (hoodsteed: Basse-Terre), Fransöösk Guayana (üüb Fraansöösk: Guyane; hoodsteed: Cayenne), Réunion (hoodsteed: Saint-Denis), Martinique (hoodsteed: Fort-de-France) an Mayotte (hoodsteed: Mamoudzou) san auersiaregiuunen.

Befölkring

Det letst folksteeling uun Frankrik wiar uun't juar 2018.

Spriiken

At amtspriik faan't lun as Fraansöösk. Öler spriiken, wat uun't lun spreegen wurd san: Frankoprowensaals (uun a süüduast), Oksitaans (uun a süüd), Katalaans (uun a süüd, nai bi't grens tu Spanje), Elsesisk an Lootringisk (uun a nuurduast), Baskisk (uun a süüdwaast), Bretoonsk (uun a nuurdwaast), Korsisk (üüb Korsika) an Fleemisk (uun a nuurd, nai bi't grens tu Belgien).

Histoore

At keiserrik faan dön Franken, faan 481 ap tu 814

Frankrik wurd dial faan det Röömsk Rik uun det 1. juarhunert. Faan det 4. juarhunert ap tu det 8. juarhunert wurd Frankrik faan dön Franken nimen. De gratst köning faan dön Franken wiar Karl de Grat, diar 800 keiser wurd.

Politiik

Frankrik as en republiik. A president faan't republiik sant 2017 as Emmanuel Macron.

Frankrik as sant 1949 lasmaat faan NATO.

Kwelen

[1] France: Administrative Division, citypopulation.de

[2] France: Regions and Major Cities, citypopulation.de

[3] France: Administrative Division, citypopulation.de

[1]

[2]

[3]