Freistoot (Prowins)

(Widjerfeerd faan Freistoot)
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Freistoot Prowins (üüb Ingels: Free State Province, üüb Sesotho: Freistata, üüb Afrikaans: Vrystaat Provinsie) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit amanbi uun a maden faan't lun. Uun a nuurd leit det Gauteng Prowins, uun a nuurduast det Mpumalanga Prowins, uun a uast det KwaZulu-Natal Prowins, uun a süüduast Lesotho, uun a süüd det Uastkap Prowins, uun a waast det Nuurdkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdwaast Prowins. Det hee 2.745.590 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bloemfontein.

Det Freistoot Prowins uun Süüdaafrika

GeografiiBewerke

At prowins leit twesken dön Oranje an Vaal struumer. Det leit üüb at huuchveld, det grat huuch flaaklun, diarüüb en grat dial faan't banenlun uun Süüdaafrika leit. Uun a waast faan a Freistoot as't lun fleek an hee det ei föl buumer of öler plaanten, man at auerbliiwsel faan't prowins hee ütjdeenet greden. At jaft tau skööl faan berger tu a grens mä Lesotho, a Witteberger an a Rooiberger. Uun a Rooiberger leit det iansig Natschunaalpark uun't prowins, de Golden Gate Huuchlun Natschunaalpark.

DiartenBewerke

SteedenBewerke

Koord faan det Freistoot Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Bloemfontein 464.591
2 Welkom 211.014
3 Botshabelo 181.712
4 Sasolburg 113.368
5 Kroonstad 97.780
6 Bethlehem 76.015
7 Virginia 66.208
8 Odendaalsrus 63.743
9 Thaba Nchu 60.696
10 Phuthaditjhaba 56.251

Iindialing faan FerwaltingBewerke

 
Munisipaliteeten faan det Freistoot Prowins

At prowins hee ian steed-munisipaliteet (Mangaung) an fjauer distrikt-munisipaliteeten:

BefölkringBewerke

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 2.745.590 lidj: 1.416.623 faan a lidj san wüfhööd an 1.328.967 san karmen[3].

SpriikenBewerke

 
Ferdialing faan a Spriiken uun a Freistoot (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 64,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Sotho (Sesotho), 11,9 % Afrikaans, 9,1 % Xhosa (IsiXhosa), 6,8 % Tswana (Setswana), 5,1 % Zulu (IsiZulu), 1,4 % Ingels an 0,4 % Süüd-Ndebele[4]. Efter det letst folksteeling, uun't juar 2011, snaaket 64,2 % faan a lidj Sotho (↓ 0,2 %), 12,7 % Afrikaans (↑ 0,8 %), 7,5 % Xhosa (↓ 1,6 %), 5,2 % Tswana (↓ 1,6 %), 4,4 % Zulu (↓ 0,7 %), 2,9 % Ingels (↑ 1,5 %) an 0,4 % Süüd-Ndebele[5].

    HistooreBewerke

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs det Oranje-Freistoot Prowins mä a bantustan QwaQwa an dial faan't bantustan Bophuthatswana tuplaanjen wurd.

    PolitiikBewerke

     
    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan a Freistoot sant 2019:
  • ANC (19)
  • DA (6)
  • EFF (4)
  • VF+ (1)
  • Det Free State Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2018 as Sisi Ntombela faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Ace Magashule (2009-2018), Beatrice Marshoff (2004-2009), Winkie Direko (1999-2004), Ivy Matsepe-Casaburri (1996-2004), Mosiuoa Lekota (1994-1996).

    WiartskapBewerke

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 217.849 miljuunen Rand, wat 5 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[6]. A berigbau as en wichtig industrii uun't prowins: gul, diamanten an kööl wurd ufbaut. At lunwiartskap as uk en wichtig sektoor faan't wiartskap.

    KwelenBewerke

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Free State: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Statistics South Africa (2011), Census 2011: Census in Brief, s. 25
    6. Stats SA, Provincial GDP Figures