Stälj

Täkst aw mooringer frasch

Stälj (de. Eisen, f-ö. iisen, wi. joorn) as en chemisch elemänt ma sümbool Fe (la. Ferrum) än atoomnumer 26. Dåt as en gra ouergungsmetal.

SIMS Masenspäktrum foon da isotoope

Äinschape
[Ar] 3d64s2 26 Fe Perioodesüsteem Klik aw sün latje blook for en ouder elemänt
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål	Stälj, Fe, 26
Seerie	Ouergungsmetale
Gruppe, Perioode, Blook	8, 4, d
Ütsiien	metallisk glansjend mäd n griesken Faawetoon
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle	4,7 %
Atomaar
Atommasse	55,845 u
Atomradius (beräägned)	140 (156) pm
Kovalenten Radius	125 pm
Van-der-Waals-Radius	? pm
Elektroonekonfigurasjoon	[Ar] 3d64s2
Elektrone pro Energieniveau	2, 8, 14, 2
Austrittsarbeit	4,31 - 4,5 eV
1. Ionisierungsenergie	762,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie	1561,9 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie	2957 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie	5290 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd	fååst
Kristallstruktur	kubisch rümsäntriird
Tächte	7,874 g/cm3
Mohshärte	4,0
Magnetismus	feromagneetisch
Smultpunkt	1808 K (1535 °C)
Sjoodepunkt	3023 K (2750 °C)
Molar Volumen	7,09  10-6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk	349,6 kJ/mol
Smultwårmk	13,8 kJ/mol
Dåmpdrük	7,05 Pa bei 1808 K
Schålgauihäid	~5900 (long.), ~3200 (trans.) m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet	452 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid	9,93  106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid	80,2 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde	2, 3, 4, 6
Oxide (Basizität)	(amfoteer)
Normåålpotentsjåål	-0,447 V (Fe2+ + 2e- ? Fe)
Elektronegativiteet	1,83 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP 52Fe {syn.} 8,275 h e 2,372 52Mn 53Fe {syn.} 8,51 min e 3,743 53Mn 54Fe 5,8 % Stabil 55Fe {syn.} 2,73 a e 0,231 55Mn 56Fe 91,72 % Stabil 57Fe 2,2 % Stabil 58Fe 0,28 % Stabil 59Fe {syn.} 44,503 d ß- 1,565 59Co 60Fe {syn.} 1,5  106 a ß- 3,978 60Co
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
Spin γ in rad·T−1·s−1 E fL bei B = 4,7 T in MHz 57Fe 1/2 8,643  106 3,37  10-5 6,46
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
Leicht- entzündlich (F) (pulwer)
R- än S-Seetinge	R: 11(pulwer)
	S: 53-45-60-61(pulwer)
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd. Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.

Foon dåt följk wårt di ütdruk “stälj” oofding brükt for materjool, dåt äintlik “stool” håt; mör önjgoowen ouer dåt måågen, jü beärbing än jü önjwiinjing deerfoon koon huum fine uner stool.

Önjtdäking

Ütgreewinge wise üt, dåt trinam 4000 f. Kr. ål stälj brükt wörd for speerspase än ornamänte. Mååst kön dåt stälj deerfor foon önjsloine meteoriite (dåt sünåmd meteorstälj). Önj da iirhunerte deereefter wörd di brük foon stälj ferbrååt eefter Mesopotamien, Anatolien, dåt Madel-ååsten än oudere gebiite. Eefterdåt huum rütfün, hü huum stälj üt sin ärtse wane koon än eeftert smaase, nüm jü önjwiinjing en gruten apswung.

Twasche dåt 12. iirh. f. Kr. än dåt 10. iirh. f. Kr. nüm stälj di plås önj foon bronse bai ju produksjoon foon räischape än woopene. Dideer ouergung foon bronse eefter stälj, di jü stäljtid önjliidjed, wörd ai jüst feruursååged döör bäädere äinschape foon stälj, ouers iir döör dåt knååper wården foon tin, en hoodbestånddiilj foon bronse. Önj dåt madel-ååsten fün huum üt, dåt jü kwalitäät ferbååderd wårde köö, döör dåt rae stäljärts tu hiitjen önj en beed foon hooltkoole. Önj China wörd dåt priintsiip foon e huuchoun betoocht än köö jü kwalitäät foon dåt stälj wider ferbääderd wårde.

Dåt uurd

Dåt üüljfrasch uurd îsern (fy. izer, st. Iersen) önjtståmt dåt üüljgermaansch îsarn, wat for ham seelew flicht wi köm foon dåt etruskisch aisar 'goode'. Di latinsche noome håt ferrum, weerfoon dåt sümbool Fe oufliidjed as. Önj Nordfraschlönj stååt dåt uurd aw e dånsch form jern, wat önj e Wiringhiird joorn aplääwerd. Deertwasche köm dan önj e Böökinghiird dåt uurd stälj ap, wat äintlik kamt foon dåt üüljfrasch uurd stêl, düütsk ’Stahl’. Foon dåt leest uurd as dan wälj wi stool ouflat.

Önjwiinjinge

Foon åle bekånde metale wårt stälj fort mååst brükt, nütutids forålem önj form foon stool. Ouerdåt dåt bili as än fååst, wårt dåt önjwånd for tun biispel autoe, schaawe än for jü bäg foon grute konstruksjoone.

Oudere Önjwiinjinge foon stälj san:

• Önj transformatoore (ås stälj unti ås färiit).
• Gootstälj, weerbai dåt smulten stälj önj en iiljfååst form gin wårt.

• Pudelstool
• Stäljwärk, iir önj hönjwark mååged foon en smas önj e smaas.

Apårtie äinschape

Stälj as jüst äiwen ås nikel än koobalt en färomagneetisch metal. Di atoomkärn foon jü fort mååst forkaamende stälj-isotoope ⁵⁶Fe heet jü huuchst biningsenergii foon åle elemänte, weerdöör stälj dåt swåårst elemänt as, wåt äksotärm mååged wårde koon döör kärnfusjoon än dåt lächtst elemänt wåt suner energii-ferlüst mååged wårde koon döör kärnspliting.

Ütsiien

Di jardschaal bestoont for amenbai 5% üt stälj, fort mååst forkaamend ås dåt minerool hematiit; stäljtriioksüd (Fe₂O₃). Riin stälj wårt deerüt isoliird döör dåt ärts tu reduksiiren ma koolestuf. Önj mååst åle diile foon e wråål san stäljmiine tu finen. Da grutste wungebiite lade önj China, Brasilien, Australien, Ruslönj än Indien, maenouder gödj for süwat 70% foon e wråålproduksjoon.

Besunere benaaminge foon stäljferbininge

Ferbininge ma Fe²⁺ wårde betiikend ma ferro- unti Fe(II); Fe³⁺ ma ferri- unti Fe(III) än Fe⁴⁺ ma ferryl- unti Fe(IV), åles eefter di oksidasjoonstustånd. Tun biispel ferrocyanide än ferricyanide (da biise tustånde foon hexacyanoferraat).

Suuse

Didiar artiikel as uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 73 faan.