Hoodütjwool eeben maage
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Reenium, Re, 75
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 7, 6, d
Klöör, Skak grä-witj
CAS-Numer 7440-15-5
Uundial 0,001 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 186,207(1)[3] u
Atoomraadius (bereegent) 135 (188) pm
Kovalent-Raadius 159 pm
Elektroonen [Xe] 4f14 5d5 6s2
1. Ionisiarang 760 kJ/mol
2. Ionisiarang 1260 kJ/mol
3. Ionisiarang 2510 kJ/mol
4. Ionisiarang 3640 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal hexagonaal
Sachthaid 21,0 g/cm3 (25 °C)[4]
Hardhaid 7–8[1]
Magnetismus paramagneetisk (Χm = 9,6 · 10−5)[5]
Smoltponkt 3459 K (3186 °C)
Köögponkt 5903 K[6] K (5630 °C)
Molaar Rüm 8,86 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 707 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 33 kJ/mol
Faard faan a tuun 4700 m/s bi 293,15 K
Waremk 137 J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 5,56 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 48 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatjuunstustant −3, −2, −1, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7[7]
Sür of baasisk lacht sür
Normoolpotentiaal −0,276 V (ReO2 + 4 H+ + 4e
→ Re + 2 H2O)
Elektronegatiwiteet 1,9 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
185Re

37,4 %

stabiil
186Re

{syn.}

89,25 h β 1,069 186Os
ε 0,582 186W
186mRe

{syn.}

200.000 a IT 0,149 186Re
β 1,218 186Os
187Re

62,6 %

4,12 · 1010 a β 0,003 187Os
188Re

{syn.}

17,021 h β 2,120 188Os
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
185Re 5/2 6,1057 · 107 0,137 45
187Re 5/2 6,1682 · 107 0,133 45,5
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [8]

Polwer

02 – Braant fiks gau

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 228
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 210 [8]
EU-Gefoorentiaken
ei bekäänd
ei bekäänd
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Reenium as en cheemisk element mä det ufkörtang Re an det atoomnumer 75. Hat as en raar, swaar auergungsmetal. Hör nööm komt faan di struum Rhein.

BilenBewerke

Luke uk diarBewerke

  Commonskategorii: Reenium – Saamlang faan bilen of filmer

FutnuutenBewerke

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Rhenium) .
  3. CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  4. N. N. Greenwood, A. Earnshaw: Chemie der Elemente. 1. aplaag. Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1339.
  5. Robert C. Weast (Hrsg.): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, ISBN 0-8493-0470-9, S. E-129 bit E-145. Wäärser diar uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Heer amreegent tu SI-wäärs.
  6. 6,0 6,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. A. F. Holleman, E. Wiberg, N. Wiberg: Lehrbuch der Anorganischen Chemie. 101. Auflage. de Gruyter, Berlin 1995, ISBN 3-11-012641-9.
  8. 8,0 8,1 Iindraanj tu Rhenium-Pulver uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 30. April 2017 (mä JavaScript).