Sink

Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Sink (muardüüdag).

Tekst üüb Öömrang

Eegenskapen

[Ar] 3d¹⁰ 4s²

30

Zn

Periodensüsteem . . . . Klike üüb son letjen blook för en ööder element

Algemian

Nööm, Symbool, Numer

Sink, Zn, 30

Seerie

Auergungsmetal

Skööl, Periode, Blook

12, 4, d

Klöör, Skak

blä-grä

CAS-Numer

7440-66-6

Uundial

0,012 %^[1]

Atomaar ^[2]

Atoommase

65,409 u

Atoomraadius (bereegent)

135 (142) pm

Kovalent-Raadius

122 pm

Van der Waals-Raadius

139 pm

Elektroonen

[Ar] 3d¹⁰ 4s²

1. Ionisiarang

906,4 kJ/mol

2. Ionisiarang

1733,3 kJ/mol

Füsikaalisk ^[2]

Tustant

fääst

Kristal

hexagonaal

Sachthaid

7,14 g/cm³ (25 °C)^[3]

Hardhaid

2,5

Magnetismus

diamagneetisk (

\chi _{m}

= −1,6 · 10⁻⁵)^[4]

Smoltponkt

692,68 K (419,53 °C)

Köögponkt

1180 K^[5] K (907 °C)

Molaar Rüm

9,16 · 10⁻⁶ m³/mol

Dampwaremk

115 kJ/mol^[5] kJ/mol

Smoltwaremk

7,35 kJ/mol

Faard faan a tuun

3700 m/s

Waremk

388^[1] J/(kg · K)

Elektrisk struumfeerang

16,7 · 10⁶ A/(V · m)

Waremkfeerang

120 W/(m · K)

Cheemisk ^[2]

Oksidatsionstustant

2

Sür of baasisk

amfoteer

Normoolpotentiaal

−0,7926 V (Zn²⁺ + 2 e⁻ → Zn)

Elektronegatiwiteet

1,65 (Pauling-Skala)

Isotoopen

Isotoop	NH	t_1/2	Aktiwiteet	Energii (MeV)	Produkt
⁶⁴Zn	48,6 %	stabiil
⁶⁵Zn	{syn.}	244,06 d	β⁺	1,352	⁶⁵Cu
⁶⁶Zn	27,9 %	stabiil
⁶⁷Zn	4,1 %	stabiil
⁶⁸Zn	18,8 %	stabiil
⁶⁹Zn	{syn.}	56,4 min	β⁻	0,906	⁶⁹Ga
⁷⁰Zn	0,6 %	stabiil

Muar isotoopen bi List faan isotoopen

NMR-Eegenskapen

	Spin (I)	γ uun rad·T⁻¹·s⁻¹	E_r(¹H)	f_L bi B = 4,7 T uun MHz
⁶⁷Zn	5/2	1,677 · 10⁷	0,000118	6,26

Seekerhaid

GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) ^[6]

Polwer

Gefoor

H- an P-wäärnang

H: 260-250-410

EUH: nian EUH-wäärnang

P: 222-223-231+232-273-370+378-422 ^[7]

EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) ^[6]

Polwer


Braant gau	Skaaset a natüür
(F)	(N)

((F) för det ünstabiil furem)

R- an S-wäärnang

R: 15-17-50/53 (ünstabiil)

R: 50/53 (phlegmatisiaret)

S: (2)-43-46-60-61 (ünstabiil)

S: 60-61 (flegmatisiaret)

Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Sink as en cheemisk element mä det sümbool Zn an det atoomnumer 30. Hat as en auergungsmetal. Di nööm komt faan sjiisk Zink, det ment uk tinj.

Bilen

SIMS spektrum faan a isotoopen
Elektroonenskel
Rian sink
Sinkblik üüb en saag

Kwelen

↑ ^1,0 ^1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
↑ A taalen kem faan www.webelements.com (Zink), wan ei ööders uunden.
↑ N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1545.
↑ David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bis 4-147. A taalen san bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer san jo tu SI-ianhaiden amreegent.
↑ ^5,0 ^5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
↑ ^6,0 ^6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-66-6 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
↑ Iindraanj tu Zink uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (mä JavaScript)

Luke uk diar

Commonskategorii: Sink – Saamlang faan bilen of filmer

Wikibooks: Sink (sjiisk)

[Harry_H._Binder-1] 1,0 ^1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.

[2] A taalen kem faan www.webelements.com (Zink), wan ei ööders uunden.

[Greenwood-3] N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1545.

[CRC-4] David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bis 4-147. A taalen san bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer san jo tu SI-ianhaiden amreegent.

[Zhang-5] 5,0 ^5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.

[CLP_500052-6] 6,0 ^6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-66-6 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)

[GESTIS-7] Iindraanj tu Zink uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (mä JavaScript)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]