Tekst üüb Fering

Gabuun [ɡaˈbuːn], amtelk det Gabuuns Republiik (üüb Fraansöösk: Le Gabon [lə ɡaˈbɔ̃] an République Gabonaise) as en stoot uun a maden faan Aafrika. Uun a nuurd leit Kameruun, uun a nuurdwaast Ekwatoriaal-Guinea, uun a uast an süüd at Republiik Kongo an uun a waast de Atlantisk Ootseaan. At lun hee 1.811.079 lidj (2013)[1]. At hoodsteed faan't lun as Libreville.

Flag faan Gabuun
Gabuun uun Aafrika

Geografii

Bewerke

Geograafisk Laag

Bewerke

Gabuun leit twesken 02° 19' an 3° 59' (faan a nuurd tu a süüd) an 8° 42' an 14° 30' (faan a waast tu a uast). Det lingt faan a Atlantisk Ootseaan ap tu’t bak faan a Kongo Struum. At lun as amanbi so grat üüs Tjiisklun.

At lun dialt grensen mä trii lunen. Det lingst grens (2567 km) faan Gabuun wurt mä det Republiik Kongo an det kurtst (335 km) mä Ekwatoriaal-Guinea diald. At lun dialt uk en 349 km lung grens mä Kameruun. At lengde faan a eeg meet 885 km.

Lunskap

Bewerke

Berger

Bewerke

De huuchst berig faan't lun as de Iboundji Berig (1575 m) of de Bengoué Berig (1070 m).

Öler berger san: Boundinga Berig, Koum Berig, Mimongo Berig an Moanda Berig.

Struumer

Bewerke

De gratst struum faan't lun as de Ogooué Struum, wat troch a süüduast an maden faan't lun leept.

Kliima

Bewerke

Det natschunaal madelmiatig temperatüür as arkes juar 26°C. De hiatst muun faan't juar as Janewoore: det huuchst temperatüür uun Libreville as madelmiatig 31°C an det liichst temperatüür as 23°C. Dön madelmiatig temperatüüren uun Jüüle uun't hoodsteed san twesken 20 an 28°C. Faan Jüüne tu September jaft at bal neen rin man föl focht; at jaft uun Deetsember an Janewoore uf an tu rin. Uun dön öler muuner as a rin stark. De stark rin maaget en hiat an fochtig kliima.


Temperatüür an rin uun Libreville
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 29,2 30,0 30,0 30,1 29,4 27,5 26,3 26,7 27,7 28,1 28,4 28,9 Ø 28,5
Min. Temp. (°C) 24,1 23,9 23,9 23,9 24,0 23,1 22,0 22,3 23,2 23,5 23,4 23,9 Ø 23,4
Rin of snä (mm) 270 268 375 331 231 15 2 12 109 400 487 316 Σ 2.816
Stünjen sanskiin (h/d) 5,6 6,2 5,7 5,6 5,1 4,3 3,9 3,1 3,1 3,4 4,5 5,5 Ø 4,7
Rindaar (d) 15 13 17 16 12 2 1 3 11 23 20 15 Σ 148
Focht uun a loft (%) 86 86 86 86 85 82 81 81 84 86 87 87 Ø 84,7
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
29,2
24,1
30,0
23,9
30,0
23,9
30,1
23,9
29,4
24,0
27,5
23,1
26,3
22,0
26,7
22,3
27,7
23,2
28,1
23,5
28,4
23,4
28,9
23,9
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
270
268
375
331
231
15
2
12
109
400
487
316
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Koord faan Gabuun

Steeden

Bewerke

Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2013)[2]
1 Libreville 703.940
2 Port-Gentil 136.462
3 Franceville 110.568
4 Owendo 79.300
5 Oyem 60.685
6 Moanda 59.154
7 Ntoum 51.954
8 Lambaréné 38.775
9 Mouila 36.061
10 Akanda 34.548

Iindialing faan Ferwalting

Bewerke

Gabuun hee njüügen prowinsen.

Nr. Prowins Grate (km²) Lidj (2003)[3] Hoodsteed Koord
1 Estuaire 20.740 662.028 Libreville  
2 Haut-Ogooué 36.547 228.471 Franceville
3 Moyen-Ogooué 18.535 60.990 Lambaréné
4 Ngounié 37.750 101.415 Mouila
5 Nyanga 21.285 50.297 Tchibanga
6 Ogooué-Ivindo 46.075 64.163 Makokou
7 Ogooué-Lolo 25.380 64.534 Koulamoutou
8 Ogooué-Maritime 22.890 128.774 Port-Gentil
9 Woleu-Ntem 38.465 157.013 Oyem

Befölkring

Bewerke

Spriiken

Bewerke

Det amtelk spriik faan Gabuun as Fraansöösk an 32% faan’t befölkring spreecht Fang.

Biljing

Bewerke

Det iarst huuchskuul uun't lun wiar det Uniwersiteet Omar Bongo, wat 1970 grünjlaanjen wurd.

Histoore

Bewerke

Diar wurd loong liawd, dat de grat ekwatoriaalwalt ei faan lidj trochdrüngen wiar. Sant 1960 wurt man bewiser faan föl föörhistoorisk industriin uun a sawanen an uun a walter fünjen. Iar bewenern wiar woorskiinelk Pügmee'en, diar heer üüs jeegers an saamlern lewet. Föör amanbi [x] juar begand sköölen faan Bantu-fölker iintuwaanrin an a Pügmee'en tu ferdringen. Pügmee'en san daaling bluat en uu so letj dial faan det gabuuns befölkring.

Gabuun wurd 1910 dial faan Fraansöösk-Ekwatoriaalaafrika. Uun de Naist Wäältkrich wiar en stridj twesken a uunhinger faan't regiaring faan't Vichy an a uunhinger faan Charles de Gaulle. At lun wurd Nofember 1940 faan a uunhinger faan de Gaulle nimen.

Suwereniteet

Bewerke
 
Léon M'ba, de iarst president faan Gabuun (1962)

At lun wurd de 17. August 1960 faan Frankrik suwereen. Tu jü tidj jeew at tau wichtich poliitisk partein: de Gabuuns Demokraatisk Blok (üüb Fraansöösk: Bloc Démocratique Gabonais, of BDG) oner Léon M'ba an det Gabuuns Demokraatisk an Sosiaal Unioon (üüb Fraansöösk: Union Démocratique et Sociale Gabonaise, of UDSG) oner Jean-Hilaire Aubame. Efter dön iarst woolen efter a suwereniteet küd nian faan dön tau partein en muarhaid maage. De BDG wurd faan trii faan dön fjauer parteiluas lidj uun't parlament holpen, an M'ba wurd tu a premierminister neemd. Gabuun wurd do en presidiaal republiik. Uun a woolen uun Febrewoore 1961 wurd M'ba tu a president saner jinkandidoot weelet. Aubame wurd bütjenminister.

Uun dön naist tau juaren ferschükt M'ba, mä öler poliitisk sköölen tu tupwerkin, at lun tu regiarin. 1963 ferschükt hi, dönheer sköölen tu a bitreed tu a BDG tu twingen. Deheer ferschük liaset welerstant an en putsch uun Febrewoore 1964 ütj. Frankrik interweniaret, am ham weler iin uun't meecht tu bringen[4].

M'ba stoorew de 28. Nofember 1967 an wurd a onerpresident Omar Bongo Ondimba de naist president. Omar Bongo Ondimba liaset aal poliitisk partein, diaroner de BDG, ap an lai de 12. Marts 1968 det Gabuuns Demokratisk Partei (Parti Démocratique Gabonais of PDG) grünj. Det PDG wiar tu 1990 det iansig legaal poliitisk partei uun't lun[5].

Üüs Omar Bongo Ondimba de 8. Jüüne 2009 stoorew, wurd Rose Francine Rogombé auergungspresident. At lun ging 30. August 2009 tu wool an Ali Bongo Ondimba, Omar Bongo Ondimba san dring, wurd diarefter de fjuard president.
At jeew de 27. August 2016 woolen. Dön wichtigst kandidooten wiar Ali Bongo Ondimba an Jean Ping. Ali Bongo Ondimba woon a woolen, man a resultooten wiar amstreden.
At jeew de 26. August 2023 nei woolen. Efter Ondimba de 30. August weler üüs waner bekäänd den wurd, jeew at en putsch faan't armee.

Politiik

Bewerke

Efter't ferfaading faan a 28. Marts 1991 as Gabuun en presidiaal republiik mä'n muardhaidparteiensüsteem. A föörmaan faan a stoot as a president, diar uk a föörmaan faan a stridjkreeften as. A president wurt för sööwen juar faan a lidj direkt weelet. A president faan't lun sant 2023 as Brice Oligui.

Bütjenpolitiik

Bewerke

Gabuun as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant a 20. September 1960.

Wiartskap

Bewerke

At weering faan't lun as de madelaafrikoons CFA-Franc, wat faan det Madelaafrikoons Sentraalbeenk ütjbroocht wurt.

Kwelen an Futnuuten

Bewerke
  1. www.citypopulation.de
  2. Gabon, citypopulation.de
  3. Efter det 2003 folksteeling, The Statesman's Yearbook: The Politics, Cultures and Economies of the World, 2014 (2013), s. 495.
  4. Gardiner, David E. (1981), Historical dictionary of Gabon, Metuchen, N.J., Scarecrow Press, s. 136-137.
  5. Gardiner, David E. (1981), Historical dictionary of Gabon, Metuchen, N.J., Scarecrow Press, s. 45.