"Kööper" ön üđer Spreekwiisen
Eegenskapen
|
|
Algemian
|
Nööm, Symbool, Numer
|
Kööber, Cu, 29
|
Seerie
|
Auergungsmetal
|
Skööl, Periode, Blook
|
11, 4, d
|
Klöör, Skak
|
leechtbrün
|
CAS-Numer
|
7440-50-8
|
Uundial
|
0,01 %[1]
|
Atomaar [2]
|
Atoommase
|
63,546 u
|
Atoomraadius (bereegent)
|
135 (145) pm
|
Kovalent-Raadius
|
132 pm
|
Van der Waals-Raadius
|
140 pm
|
Elektroonen
|
[Ar] 3d10 4s1
|
Energii
|
4,65 eV[3]
|
1. Ionisiarang
|
745,5 kJ/mol
|
2. Ionisiarang
|
1957,9 kJ/mol
|
Füsikaalisk [2]
|
Tustant
|
fest
|
Kristal
|
kuubisk
|
Sachthaid
|
8,92 g/cm3 (20 °C)[4]
|
Hardhaid
|
3,0
|
Magnetismus
|
diamagneetisk ( = −9,6 · 10−6)[5]
|
Smoltponkt
|
1357,77 K (1084,62 °C)
|
Köögponkt
|
3200 K (2927 °C)
|
Molaar Rüm
|
7,11 · 10−6 m3/mol
|
Dampwaremk
|
300 kJ/mol
|
Smoltwaremk
|
13,1 kJ/mol
|
Faard faan a tuun
|
3570 m/s
|
Waremk
|
385[1] J/(kg · K)
|
Elektrisk struumfeerang
|
59,1 · 106 A/(V · m)
|
Waremkfeerang
|
400 W/(m · K)
|
Mechaanisk [2]
|
E-Moduul
|
100…130 GPa[6][7]
|
Poisson-taal
|
0,34…0,35[8]
|
Cheemisk [2]
|
Oksidatsionstustant
|
1, 2
|
Oksiiden
|
Cu2O, CuO
|
Normoolpotentiaal
|
0,340 V (Cu2+ + 2 e− → Cu)
|
Elektronegatiwiteet
|
1,9 (Pauling-Skala)
|
Isotoopen
|
Isotoop
|
NH
|
t1/2
|
Aktiwiteet
|
Energii (MeV)
|
Produkt
| 61Cu |
{syn.}
| 3,333 h | ε | 2,237 | 61Ni |
62Cu |
{syn.}
| 9,74 min | ε | 3,948 | 62Ni |
63Cu |
69,17 %
|
stabiil |
64Cu |
{syn.}
| 12,7 h | ε | 1,675 | 64Ni | β− | 0,579 | 64Zn |
65Cu |
30,83 %
|
stabiil |
66Cu |
{syn.}
| 5,088 min | β− | 2,642 | 66Zn |
67Cu |
{syn.}
| 61,83 h | β− | 0,577 | 67Zn |
|
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
|
NMR-Eegenskapen
|
|
Seekerhaid
|
|
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.
|
Kööper (Koower(mo.), lat. Cuprum) es en cheemisk Element me dit Teeken Cu en di Atoomnumer 29. Hat es en Aurgungsmetal. Di latiinsk Noom kumt fan aes cyprium „erts fan't Ailön Zypern“. Kööper wiar dit jest Metal, wat di Mensken ombi 5.000 f.Kr. foraarbert haa.
- ↑ 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
- ↑ Wan eek üđers öndönen, ütj www.webelements.com (Kööber).
- ↑ Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Bergmann-Schaefer Lehrbuch der Experimentalphysik, Band 6: Festkörper. 2. aplaag. Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
- ↑ N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1509.
- ↑ Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Seiten E-129 bis E-145. ISBN 0-8493-0470-9. Uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Heer amreegent tu SI-wäärs.
- ↑ http://www4.architektur.tu-darmstadt.de/buildingmaterials/db/251,id_17,s_GeneView.fb15
- ↑ http://wdb.ebb1.arch.tu-muenchen.de/metalle.php?doctype=2&id=6&gruppe=6
- ↑ http://www.glyconet.de/RTFM_public/Article/Display.html?lang=de&id=87
- ↑ 9,0 9,1 9,2 Iindraanj tu Kupfer uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 27. April 2008 (mä JavaScript).