Tekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Swaawel, S, 16
Seerie Nianmetal
Skööl, Periode, Blook 16, 3, p
Klöör, Skak güül
CAS-Numer 7704-34-9
ATC-Code

D10  AB02

Uundial 0,048 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 32,06 (32,059 – 32,076)[3][4] u
Atoomraadius (bereegent) 100 (88) pm
Kovalent-Raadius 102,5 pm
Van der Waals-Raadius 180 pm
Elektroonen [Ne] 3s2 3p4
1. Ionisiarang 10.36001(12) eV[5]999.59 kJ/mol[6] kJ/mol
2. Ionisiarang 23.33788(25) eV[5]2251.76 kJ/mol[6] kJ/mol
3. Ionisiarang 34.86(4) eV[5]3363.48 kJ/mol[6] kJ/mol
4. Ionisiarang 47.222(12) eV[5]4556.23 kJ/mol[6] kJ/mol
5. Ionisiarang 72.5945(4) eV[5]7004.3 kJ/mol[6] kJ/mol
6. Ionisiarang 88.0529(4) eV[5]8495.81 kJ/mol[6] kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fest
Kristal orthorhombisk
Sachthaid 2,07 g/cm³[7]
Hardhaid 2
Magnetismus diamagneetisk (Χm = −1,3 · 10−5)[8]
Smoltponkt 388,36 K (115,21 °C)
Köögponkt 718,2 K[9] K (445 °C)
Molaar Rüm 15,53 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 45 kJ/mol[9] kJ/mol
Smoltwaremk 1,713 kJ/mol
Waremk 736[1] J/(kg · K)
Waremkfeerang 0,205 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsionstustant −2 bis +6
Normoolpotentiaal −0,48 V (S + 2 e → S2−)
Elektronegatiwiteet 2,58 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
30S

{syn.}

1,178 s ε 6,138 30P
31S

{syn.}

2,572 s ε 5,396 31P
32S

95,02 %

stabiil
33S

0,75 %

stabiil
34S

4,21 %

stabiil
35S

{syn.}

87,32 d β 0,167 35Cl
36S

0,02 %

stabiil
37S

{syn.}

5,05 min β 4,865 37Cl
38S

{syn.}

170,3 min β 2,937 38Cl
39S

{syn.}

11,5 s β 6,640 39Cl
40S

{syn.}

8,8 s β 4,710 40Cl
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
33S 3/2 0+2,055 · 107 2,27 · 10−3 015,37
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) Nr. 1272/2008 (CLP),[11] (of ütjwidjet)[10]
07 – Paase üüb

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 315
EUH: nian EUH-wäärnang
P: nian P-wäärnang
EU-Gefoorentiaken
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Swaawel as en cheemisk element mä det ufkörtang S an det atoomnumer 16. Hat hiart tu a nianmetalen.

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Swaawel – Saamlang faan bilen of filmer

Kwelen

Bewerke
  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. Wäärser kem faan www.webelements.com (Schwefel).
  3. CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  4. IUPAC, Standard Atomic Weights Revised 2013 (Excel-Tabelle).
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 5,5 Eintrag zu sulfur in Kramida, A., Ralchenko, Yu., Reader, J. und NIST ASD Team (2019): NIST Atomic Spectra Database (ver. 5.7.1). Hrsg.: NIST, Gaithersburg, MD. doi:10.18434/T4W30F (https://physics.nist.gov/asd). Afrepen di 11. Jüüne 2020.
  6. 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 Eintrag zu sulfur bei WebElements, https://www.webelements.com, ufrepen di 11. Jüüne 2020.
  7. S. J. Rettig, J. Trotter: Refinement of the Structure of Orthorhombic Sulfur, α-S8. Uun: Acta Crystallographica Section C. Band 43, 1987, S. 2260–2262, doi:10.1107/S0108270187088152.
  8. (ütjden faan) David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics. 90. aplaag. (uun't näät: 2010), CRC Press/Taylor and Francis, Boca Raton, FL, Properties of the Elements and Inorganic Compounds, S. 4-142 – 4-147. Wäärser uun g/mol an cgs-ianhaiden. Heer amreegent tu SI-wäärs.
  9. 9,0 9,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  10. Iindraanj tu Schwefel uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 9. August 2016 (mä JavaScript).
  11. Iindrach tu Sulfur uun't Classification and Labelling Inventory faan't Europeesk Chemikaalienagentuur (ECHA), ufrepen di 1. August 2016.