Tekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Salwer, Ag, 47
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 11, 5, d
Klöör, Skak salwer-witj metalen
CAS-Numer 7440-22-4
ATC-Code

D08  AL30

Uundial 0,079 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 107,8682(2)[3] u
Atoomraadius (bereegent) 160 (165) pm
Kovalent-Raadius 145 pm
Van der Waals-Raadius 172 pm
Elektroonen [Kr] 4d105s1
Energii 4,26 eV[4]
1. Ionisiarang 731,0 kJ/mol
2. Ionisiarang 2070 kJ/mol
3. Ionisiarang 3361 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal kuubisk
Sachthaid 10,49 g/cm3 (20 °C)[5]
Hardhaid 2,5 bis 3
Magnetismus diamagneetisk (Χm = −2,4 · 10−5)[6]
Smoltponkt 1234,93 K (961,78 °C)
Köögponkt 2483 K[7] K (2210 °C)
Molaar Rüm 10,27 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 254 kJ/mol[7] kJ/mol
Smoltwaremk 11,3 kJ/mol
Faard faan a tuun 2600 m/s
Waremk 235 (25 °C, Druck konst.) J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 61,35 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 430 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsionstustant +1, +2, +3
Oksiiden Ag2O, Ag2O2
Sür of baasisk amfoteer
Normoolpotentiaal 0,7991 V (Ag+ + e → Ag)
Elektronegatiwiteet 1,93 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
105Ag

{syn.}

41,29 d ε 1,346 105Pd
106Ag

{syn.}

23,96 min ε 2,965 106Pd
β 0,195 106Cd
106mAg

{syn.}

8,28 d ε 3,055 106Pd
IT 0,090 106Ag
107Ag

51,839 %

stabiil
108Ag

{syn.}

2,37 min β 1,649 108Cd
ε 1,918 108Pd
108mAg

{syn.}

418 a ε 2,027 108Pd
IT 0,109 108Ag
109Ag

48,161 %

stabiil
110Ag

{syn.}

24,6 s β 2,892 110Cd
ε 0,893 110Pd
110mAg

{syn.}

249,79 d β 3,010 110Cd
IT 0,118 110Ag
111Ag

{syn.}

7,45 d β 1,037 111Cd
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
107Ag 1/2 −1,089 · 107 3,5 · 10−5 4,05
109Ag 1/2 −1,252 · 107 4,95 · 10−5 4,65
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [8]
(nian GHS-Piktogram)
H- an P-wäärnang H: nian H-wäärnang
EUH: nian EUH-wäärnang
P: nian P-wäärnang [8]
EU-Gefoorentiaken
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Muar wäärnangen
MAK-miat Sweits: 0,1 mg·m−3 (stoof)[9]
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Salwer as en cheemisk element mä det ufkörtang Ag (faan Argentum) an det atoomnumer 47. Hat as en auergungsmetal.

Föörkemen

Bewerke
Grat salwerprodusenten (2011)
Steed Lun Mengde
(uun t)
Steed Lun Mengde
(uun t)
1 Meksiko  Meksiko 004150 07 Boliiwien  Boliiwien 001210
2 Sjiina  Sjiina 003700 08 Poolen  Poolen 001170
3 Peruu  Peruu 003410 09 Ferianagt Stooten  Ferianagt Stooten 001120
4 Austraalien  Austraalien 001730 10 Kanada  Kanada 000572
5 Ruslun  Ruslun 001350 Öödern 003600
6 Chiile  Chiile 001290 Tuup 023300

Luke uk diar

Bewerke
  Commonskategorii: Salwer – Saamlang faan bilen of filmer

  Wikiquote: Salwer (sjiisk)
  Wikibooks: Salwer (sjiisk)

Kwelen

Bewerke
  1. A. F. Holleman, E. Wiberg, N. Wiberg: Lehrbuch der Anorganischen Chemie. 102. Auflage. de Gruyter, Berlin 2007, ISBN 978-3-11-017770-1, S. 1433.
  2. A taalen kem miast faan Silber. üüb: webelements.com .
  3. CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  4. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik. Band 6: Festkörper. 2. Auflage. Walter de Gruyter, 2005, ISBN 3-11-017485-5, S. 361.
  5. N. N. Greenwood, A. Earnshaw: Chemie der Elemente. 1. Auflage. VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1509.
  6. Robert C. Weast (Hrsg.): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, ISBN 0-8493-0470-9, S. E-129 bit E-145. Wäärser uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Amreegent tu SI-wäärs.
  7. 7,0 7,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  8. 8,0 8,1 Iindraanj tu Silber uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 30. April 2017 (mä JavaScript).
  9. Schweizerische Unfallversicherungsanstalt (SUVA): Aktuel MAK- an BAT-wäärser