Sink/sö

Söl'ring

Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Sink (muardüüdag).

Eegenskapen

[Ar] 3d¹⁰ 4s²

30

Zn

Periodensüsteem . . . . Klike üüb son letjen blook för en ööder element

Algemian

Nööm, Symbool, Numer

Sink, Zn, 30

Seerie

Auergungsmetal

Skööl, Periode, Blook

12, 4, d

Klöör, Skak

blä-grä

CAS-Numer

7440-66-6

Uundial

0,012 %^[1]

Atomaar ^[2]

Atoommase

65,409 u

Atoomraadius (bereegent)

135 (142) pm

Kovalent-Raadius

122 pm

Van der Waals-Raadius

139 pm

Elektroonen

[Ar] 3d¹⁰ 4s²

1. Ionisiarang

906,4 kJ/mol

2. Ionisiarang

1733,3 kJ/mol

Füsikaalisk ^[2]

Tustant

fääst

Kristal

hexagonaal

Sachthaid

7,14 g/cm³ (25 °C)^[3]

Hardhaid

2,5

Magnetismus

diamagneetisk (

\chi _{m}

= −1,6 · 10⁻⁵)^[4]

Smoltponkt

692,68 K (419,53 °C)

Köögponkt

1180 K^[5] K (907 °C)

Molaar Rüm

9,16 · 10⁻⁶ m³/mol

Dampwaremk

115 kJ/mol^[5] kJ/mol

Smoltwaremk

7,35 kJ/mol

Faard faan a tuun

3700 m/s

Waremk

388 ^[1] J/(kg · K)

Elektrisk struumfeerang

16,7 · 10⁶ A/(V · m)

Waremkfeerang

120 W/(m · K)

Cheemisk ^[2]

Oksidatsionstustant

2

Sür of baasisk

amphoter

Normoolpotentiaal

−0,7926 V (Zn²⁺ + 2 e⁻ → Zn)

Elektronegatiwiteet

1,65 (Pauling-Skala)

Isotoopen

Isotoop	NH	t_1/2	Aktiwiteet	Energii (MeV)	Produkt
⁶⁴Zn	48,6 %	stabiil
⁶⁵Zn	{syn.}	244,06 d	β⁺	1,352	⁶⁵Cu
⁶⁶Zn	27,9 %	stabiil
⁶⁷Zn	4,1 %	stabiil
⁶⁸Zn	18,8 %	stabiil
⁶⁹Zn	{syn.}	56,4 min	β⁻	0,906	⁶⁹Ga
⁷⁰Zn	0,6 %	stabiil

Muar isotoopen bi List faan isotoopen

NMR-Eegenskapen

	Spin (I)	γ uun rad·T⁻¹·s⁻¹	E_r(¹H)	f_L bi B = 4,7 T uun MHz
⁶⁷Zn	5/2	1,677 · 10⁷	0,000118	6,26

Seekerhaid

GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) ^[6]

Polwer

Gefoor

H- an P-wäärnang

H: 260-250-410

EUH: nian EUH-wäärnang

P: 222-223-231+232-273-370+378-422 ^[7]

EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) ^[6]

Polwer


Braant gau	Skaaset a natüür
(F)	(N)

((F) för det ünstabiil furem)

R- an S-wäärnang

R: 15-17-50/53 (ünstabiil)

R: 50/53 (phlegmatisiaret)

S: (2)-43-46-60-61 (ünstabiil)

S: 60-61 (phlegmatisiaret)

Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Sink es en cheemisk element me dit Teeken Zn en di Atoomnumer 30. Hat es en Aurgungsmetal. Di Noom kumt fan dütsk Zink.

Skeltern

SIMS-Spektrum fan di Isotoopen
Riini Sink
Sinkblek üp Taak

Futnuuten

↑ ^1,0 ^1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
↑ A taalen kem faan www.webelements.com (Zink), wan ei ööders uunden.
↑ N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1545.
↑ David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bis 4-147. A taalen san bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer san jo tu SI-ianhaiden amreegent.
↑ ^5,0 ^5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
↑ ^6,0 ^6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-66-6 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
↑ Iindraanj tu Zink uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (mä JavaScript)

Luke uk diar

Wikimedia Commons heer Skelter of Filmi aur: Sink

Wikibooks Sink (Dütsk)

[Harry_H._Binder-1] 1,0 ^1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.

[2] A taalen kem faan www.webelements.com (Zink), wan ei ööders uunden.

[Greenwood-3] N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1545.

[CRC-4] David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bis 4-147. A taalen san bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer san jo tu SI-ianhaiden amreegent.

[Zhang-5] 5,0 ^5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.

[CLP_500052-6] 6,0 ^6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-66-6 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)

[GESTIS-7] Iindraanj tu Zink uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (mä JavaScript)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]