Sink/sö

Sylt2.png Söl'ring


Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Sink (muardüüdag).
Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Sink, Zn, 30
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 12, 4, d
Klöör, Skak blä-grä
CAS-Numer 7440-66-6
Uundial 0,012 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 65,409 u
Atoomraadius (bereegent) 135 (142) pm
Kovalent-Raadius 122 pm
Van der Waals-Raadius 139 pm
Elektroonen [Ar] 3d10 4s2
1. Ionisiarang 906,4 kJ/mol
2. Ionisiarang 1733,3 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal hexagonaal
Sachthaid 7,14 g/cm3 (25 °C)[3]
Hardhaid 2,5
Magnetismus diamagneetisk ( = −1,6 · 10−5)[4]
Smoltponkt 692,68 K (419,53 °C)
Köögponkt 1180 K[5] K (907 °C)
Molaar Rüm 9,16 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 115 kJ/mol[5] kJ/mol
Smoltwaremk 7,35 kJ/mol
Faard faan a tuun 3700 m/s
Waremk 388 [1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 16,7 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 120 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 2
Normoolpotentiaal −0,7926 V (Zn2+ + 2 e → Zn)
Elektronegatiwiteet 1,65 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
64Zn

48,6 %

stabiil
65Zn

{syn.}

244,06 d β+ 1,352 65Cu
66Zn

27,9 %

stabiil
67Zn

4,1 %

stabiil
68Zn

18,8 %

stabiil
69Zn

{syn.}

56,4 min β 0,906 69Ga
70Zn

0,6 %

stabiil
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
67Zn 5/2 1,677 · 107 0,000118 6,26
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [6]

Polwer

02 – Leicht-/Hochentzündlich 09 – Umweltgefährlich

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 260-250-410
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 222-​223-​231+232-​273-​370+378-​422Vorlage:P-Sätze/Wartung/mehr als 5 Sätze [7]
EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [6]

Polwer

Braant gau Skaaset a natüür
Braant gau Skaaset a natüür
(F) (N)

((F) för det ünstabiil furem)

R- an S-wäärnang R: 15-17-50/53 (ünstabiil)

R: 50/53 (phlegmatisiaret)

S: (2)-43-46-60-61 (ünstabiil)

S: 60-61 (phlegmatisiaret)

Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Sink es en cheemisk element me dit Teeken Zn en di Atoomnumer 30. Hat es en Aurgungsmetal. Di Noom kumt fan dütsk Zink.

SkelternBewerke

FutnuutenBewerke

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen kem faan www.webelements.com (Zink), wan ei ööders uunden.
  3. N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1545.
  4. David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bis 4-147. A taalen san bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer san jo tu SI-ianhaiden amreegent.
  5. 5,0 5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  6. 6,0 6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-66-6 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
  7. Iindraanj tu Zink uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (mä JavaScript)

Luke uk diarBewerke

  Wikimedia Commons heer Skelter of Filmi aur: Sink 

  Wikibooks Sink (Dütsk)